Vejlbylund Destilleri
Ambitionen for Vejlbylund Destilleri er klar. Det skal være et lokalt forankret og kvalitetsfokuseret destilleri, som udover produktion af økologisk spiritus skal udvikles til en lille turistattraktion for såvel borgere i Middelfart som besøgende fra ind- og udland.
‘Drømmen er at etablere en hjemmeproduktion på basis af råvarer fra lokalområdet, og at hele processen fra korndyrkning over maltning og mæskning til selve destilleringen foregår på Fyn’ fortæller Britt Wissing.