Lillebælt Bouldering

Projekt: Facilitetsprojekt Lillebælt Bouldering

Tilskud: 335.000 kr.

Link: Lillebælt Bouldering

Lillebælt Bouldering etablerer en moderne klatrefacilitet i Lillebælthallerne. Der findes lige nu ikke en klatrefacilitet i området omkring Lillebælt, men der er ganske mange, som dyrker klatring i området.  Foreningen Lillebælt Bouildering er derfor stiftet med henblik på at udbrede kendskabet til klatring og ikke mindst etablere en klatrefacilitet for disciplinen bouldering. Bouldering er klatring, der foregår uden reb på omkring 4 meter høje vægge med faldunderlag, hvor den enkelte sportsudøver dyster med sig selv om at klare forskellige ruter. Bouldering er altså en selvorganiserende fritidsaktivitet, hvor den enkelte sportsudøver oplever stor autonomi og fleksibilitet, men i et åbent og trygt fællesskab.

LAG MANKs bestyrelses hæftede sig i behandlingen af ansøgningen særligt ved, at bouldering er en sport, som tiltrækker mange unge mennesker, og at kulturen omkring sporten animerer til at skabe fællesskaber.