Co2 fangstanlæg til fødevareindustrien

Projekt: Udvikling af Co2-fangstanlæg til fødevareindustrien

Tilskud: 530.000 kr.

Link: Dalum Beverage Equipment

Dalum Beverage Equipment modtager støtte til at udvikle, teste og dokumentere CO2-fangstanlæg til mindre bryggerier. Firmaet har specialiseret sig i udviklingen af anlæg, der indfanger CO2 fra gæringsprocessen i forbindelse af brygning af øl. CO2’en lagres og kan efterfølgende anvendes senere i produktionen eller sælges. LAG MANK har tidligere støttet Dalum Beverage Equipment med udvikling af et anlæg til de mindste bryggerier, og med dette tilskud bliver der iværksat et arbejde med henblik på at udvikle et CO2 -fangstanlæg til de lidt større bryggerier.

LAG MANK ser stort vækstpotentiale i Dalum Beverage Equipment, idet teknologien er afprøvet og testet i praksis, og der er voksende global efterspørgsel. Dermed kan projektet bidrage til at skabe flere fynske jobs indenfor for innovativ produktion indenfor grøn omstilling.