Køl og frys til landcafé
Projekt: Lagerrum med frys og køl i Fynshoved Café og Gårdbutik
Tilskud: 217.000 kr.
Hos Fynshoved Cafe og Gårdbutik er der rigtig god gang i forretningen, og den gamle gård er gennem de seneste år blevet omdannet til et populært spisested med fyldte lokaler weekend efter weekend. Travlheden og den store efterspørgsel på gårdbutikkens produkter har gjort det nødvendigt at udvide med nye køle og fryserum, således det populære spisested fremtidssikres som en central del af tilbuddet til turister og borgere på Fynshoved.