Holy Bean
I det gamle elværk i Aarup skal der i fremtiden være et microkafferisteri. Holy Bean Coffee Roasters startede så småt virksomheden op i februar i 2015, og har hidtil haft en mindre og interimistisk produktion i en baggård i Aarup.
Successen er kommet hurtigt, og nu etableres der funktionelle produktionsfaciliteter kombineret med showroom og kursusfaciliteter i den flotte gamle bygning. Nye kafferistere betyder, at produktionen udvides betydeligt.